FleetNavi

PRIVATLIVSPOLITIK

Sådan behandler vi dine oplysninger

Her kan du læse, hvilke personoplysninger vi behandler, når du besøger FleetNavis hjemmeside eller kontakter os.

Senest opdateret 8. september 2026
Den korte version

Vi bruger oplysningerne fra kontaktformularen til at besvare din henvendelse og følge op på en eventuel dialog. Vi sælger ikke dine personoplysninger.

1. Dataansvarlig

FleetNavi er et produkt og brand, der drives af:

MPS Software Solutions ApS
CVR 43084291
Hasseris Bymidte 3
9000 Aalborg
Denmark
hello@fleetnavi.eu

2. Hvilke oplysninger behandler vi?

Når du udfylder kontaktformularen eller kontakter os direkte, kan vi behandle følgende oplysninger:

  • Navn og arbejdsmail
  • Virksomhed og hvordan I ønsker at bruge FleetNavi
  • Cirka antal enheder, hvis du vælger at oplyse det
  • Indholdet af din besked og den efterfølgende dialog

Vores hostingleverandør kan desuden behandle nødvendige tekniske logoplysninger, eksempelvis IP adresse, browsertype og tidspunkt for besøget, med henblik på drift og sikkerhed.

3. Formål og retsgrundlag

Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse, give information om priser eller demo og følge op på en mulig kunde eller partnerdialog.

Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at håndtere relevante forretningshenvendelser, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis dialogen vedrører indgåelse af en aftale, kan behandlingen også ske for at tage skridt forud for aftaleindgåelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra b.

4. Hvem kan modtage oplysningerne?

Oplysningerne er kun tilgængelige for relevante personer hos FleetNavi og MPS Software Solutions ApS. Vores leverandører af hosting, mail og øvrige nødvendige IT tjenester kan behandle oplysninger på vores vegne og efter vores instruktion.

Vi sælger ikke dine personoplysninger og videregiver dem ikke til uvedkommende.

5. Behandling uden for EU og EØS

Nogle tekniske leverandører kan behandle oplysninger uden for EU og EØS. Hvis det bliver relevant, anvender vi et gyldigt overførselsgrundlag efter GDPR, eksempelvis en tilstrækkelighedsafgørelse eller EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

6. Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

Henvendelser og tilknyttet korrespondance slettes som udgangspunkt senest 12 måneder efter den seneste kontakt, hvis dialogen ikke fører til et kunde eller partnerforhold. Oplysninger kan gemmes længere, hvis det er nødvendigt for at dokumentere en aftale, overholde lovgivning eller håndtere et retskrav.

7. Dine rettigheder

Du kan efter omstændighederne anmode om indsigt, rettelse, sletning eller begrænsning af behandlingen. Du kan også gøre indsigelse mod behandling, der sker på baggrund af vores legitime interesse.

Kontakt os på hello@fleetnavi.eu, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder. Der kan gælde begrænsninger afhængigt af den konkrete situation.

8. Klage

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til først at kontakte os. Du har også ret til at klage til Datatilsynet.

9. Cookies og statistik

FleetNavis promoside anvender på nuværende tidspunkt ikke cookies til markedsføring eller besøgsstatistik. Nødvendige tekniske funktioner kan anvende cookies eller tilsvarende teknologier, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og drift.

10. Ændringer

Vi opdaterer politikken, hvis hjemmesiden, vores leverandører eller behandlingen af personoplysninger ændrer sig. Den aktuelle version vil altid være tilgængelig på denne side.